Vores værdigrundlag
Vores værdigrundlag tager afsæt i et humanistisk menneskesyn og er tæt forbundet med den måde, vi forstår pædagogik og undervisning på. Det er med til at tydeliggøre, hvad vi ser som vigtigt og værdifuldt i arbejdet med de unge – og danner rammen for de udviklingsmuligheder, de møder i Den Gamle Brugs.
Kulturen hos os er en aktiv del af hverdagen. Vi tilstræber et miljø, hvor anerkendelse, nysgerrighed, omsorg og tydelighed er gennemgående værdier, som de unge kan mærke i relationerne og i den struktur, vi skaber sammen.
Ord kan forstås forskelligt. Derfor har vi beskrevet, hvad vi konkret lægger i vores værdiord. Læs mere nedenfor.
Anerkendelse
Anerkendelse kan være mange ting, og skal måles i den oplevelse den unge har af at blive set, hørt og forstået. Oplevelsen af at være anderledes, når man som ung ikke bor hos ens forældre, som de fleste andre, kan være belastende. Behovet for at blive mødt anerkendende er derfor ekstra stort hos vores unge. Anerkendelsen er det som udvikler selvfølelse, lyst til forandring og øger trivslen.
I praksis handler det om, at de unge oplever, at der er en åbenhed overfor den måde de oplever og møder verden på. En positiv tilgang, hvor der er tid, nysgerrighed og opmærksomhed omkring deres måde at se verden på – også når den ikke nødvendigvis afspejler den måde, som pædagogen ser verden på.
Det at blive set – som man er og hørt – handler om, at de unge oplever, at de bliver taget alvorligt og grundlæggende mødes med en tilgang af at være ligeså værdifulde og unikke som andre mennesker.
En del af anerkendelsen består i at give plads til de forskelligheder, som de unge har og til den identitet, som de er ved at prøve af. De skal mødes med åbenhed, nysgerrighed og forståelse. Der skal være plads til at lytte til begrundelser. Det er også vigtigt, at de mødes med andre perspektiver på verden, når det er nødvendigt, så de får et realistisk billede af, hvordan andre ser på dem og deres handlinger, og hvad det betyder for deres muligheder for at være den, de gerne vil være i fællesskabet.
Vi opfatter anerkendelsesbegrebet både som en pædagogisk tilgang og som en måde at tænke på, der er værdifuld og brugbar, når livet kan opleves svært som ung. I vores forståelse af begrebet anerkendelse er vi inspireret af teoretikeren Axel Honneth og den forståelse, der ligger i KRAP konceptet.
Nysgerrighed
Nysgerrighed er et vigtigt begreb for os i mødet med de unge. Kendskab til de unge, deres måder at opfatte og opleve verden på, er værdifuld og åbner op for den forståelse, der skal til for at kunne arbejde med udvikling.
Vi er alle mere end blot vores tanker og følelser, men meget ofte kommer de grundlæggende tanker til at være styrende for, hvordan vi oplever vores omverden. De unge som vi arbejder med bærer ofte rundt på grundtanker, der kan være begrænsende i forhold til deres udvikling. Det kan være følelser af fx mindreværd eller angst.
Vi er alle tilbøjelig til at se efter tegn, der kan bekræfte den opfattelse af virkeligheden, som vi har. Det betyder også, at der kan være vigtige ting, som vi ikke lægger mærke til. Igennem interessen for at forstå den unges virkelighed og være nysgerrigt undersøgende på den, så kan vi være med til at åbne op for nye fortolkninger af situationer, hvilket igen kan føre til nye handlemuligheder, som kan være udviklende for den unge.
I det at være fagligt nysgerrig ligger også en opfattelse af, at konteksten er vigtig for forståelsen. Derfor bestræber vi os på at forholde os undersøgende og åbne for at kunne danne os et billede af den unges perspektiv for der igennem at kunne støtte, udfordre, åbne for nye refleksioner og veje for den unge.
I vores tilgang til begrebet nysgerrighed er vi inspireret af den kognitive tilgang, som teoretisk har afsæt i de kognitive behandlingsformer og er et vigtigt element i KRAP konceptet.
Omsorg
Ved omsorg forstår vi helt grundlæggende det at tage vare på og ansvar for de unge, som vi arbejder med. Den anden del af omsorgen består i at stille rimelige og relevante krav, som medvirker til at udvikle den unge til på sigt at kunne stå på egne ben og leve et meningsfuldt liv med livskvalitet og indflydelse på eget liv.
I vores arbejde med de unge ser vi det derfor som en vigtig opgave at få de unge til at forstå og deltage i aktiviteter, som gør, at de får tilfredsstillet deres grundlæggende behov for bl.a. søvn, en god hygiejne, en varieret kost o.lign. Vigtigt er også, at de bliver mødt med anerkendelse, forståelse og oplever en tryghed, der gør, at de har mulighed for at udvikle sig følelsesmæssigt. Derudover skal vi bl.a. medvirke til, at den unge bliver udfordret mentalt og fysisk samt opnår en selvstændighed, hvor den unge ser sig selv som en del af et samfund, som er større end en selv.
Omsorgen består for os også i at se den unge som en del af mange kontekster. Vi interesserer os for, hvordan disse kontekster påvirker den unge og hvordan den unge påvirker dem. Vi taler med de unge om, hvilke virkninger forskellige handlinger har. Der, hvor det er muligt, så består en væsentlig del af omsorgen også i at hjælpe til med at åbne muligheder for at etablere eller aktivere andre omsorgspersoner i den unges liv og netværk fx familie eller venner.
I vores måde at forstå omsorgsbegrebet på er vi inspireret af teoretikeren Pär Nygren, og i den forståelse af børn og unges udvikling, der er i KRAP konceptet.
Tydelighed
Vi vil gerne være tydelige i Den Gamle Brugs. Især hvis man som ung kommer fra et hjem, hvor rammer eller beslutninger ikke har været tydelige, så kan det medvirke til at skabe usikkerhed og uro. Derfor er det vigtigt for os, at de unge møder pædagoger, som er tydelige i deres forventninger til de unge og i de intentioner, der ligger bag forskellige beslutninger. Det er med til at frigøre energi til udvikling og skabe tryghed for de unge.
Tydelighed er for os forskellige ting. F.eks. bruger vi tydelighed i hverdagen som “feed-forward”, så den unge er forberedt på, hvad der skal ske i løbet af dagen. Aftaler for den aktuelle dag skrives på en overblikstavle i huset, så de unge er opmærksomme på aftalerne. På ungemøder er der altid en gennemgang af kalenderen for den kommende uge, så det er tydeligt, hvad der skal ske i løbet af ugen.
Tydelighed er også, at pædagogen kan udtrykke sin bekymring højt til en ung. Fx hvis en ung ønsker at deltage i en fest eller andet, som pædagogen ikke tænker i den konkrete situation vil være godt for den unge.
Tydelighed er for os ikke stive regler og konsekvens i traditionel forstand. Alt er ikke skrevet ned og vi har heller ikke en manual, der skal følges til punkt og prikke. Vi tilstræber altid at møde de unge med tilpassede krav og forventninger ud fra en “low-arousal” tilgang.
Tydeligheden skal kunne opleves ved, at der er overensstemmelse mellem hvad vi siger, og hvad vi gør. Vi overholder vores aftaler med de unge, og der hvor noget kommer i vejen for det, så tager vi ansvar for at lave aftalen om og fortælle, hvad der er baggrunden for det.
På personalemøder tales der om mål, forventninger og dilemmaer. På den måde støtter vi som personale hinanden i at have en fælles antagelse omkring, hvad der er vigtigt at have fokus på i forhold til den enkelte ung i den kommende periode, så det er tydeligt, hvad der arbejdes med. I vores udviklingsarbejde med de unge henter vi bl.a. inspiration i de KRAPske værktøjer fx udviklingsblomsten og måltrappen.